Hvordan kan jeg se om mit barn tager rusmidler?

 

top_hvordankanjegse_familie

 

Fra: Rusmiddelguide for forældre til teenagere", af Erik Jagd, Kim Hansen og Steen Bach. Udgivet af Ribe Amt, 2002.

 

 

Tegn på stofbrug

 

Mange af de træk, der kendetegner normal pubertetsudvikling, kan også ligne tegnene på stofmisbrug.

 

Men hvis der sker en påfaldende stærk og pludselig ændring i barnets eller den unges adfærd, kan det være tegn på, at  de tager stoffer.

 

Man skal derfor som forældre til stadighed være opmærksom på, hvordan ens børn har det og opfører sig.

Rusmiddelguide Forældre

Samtidig er det jo ikke sådan, at et enkelt symptom behøver at give anledning til bekymringer.

 

Men, hvis der opstår flere symptomer, kan det betyde, at man skal tage en snak med barnet for at høre, hvad det er, der sker i hans eller hendes liv.

 

Symptomerne kan være følgende:

 

  • Bratte humør- eller holdningsændringer. 
  • Pludselig skulken fra skole eller ligegyldighed med skolearbejdet. 
  • Pludselig modstand mod regler i hjem eller skole. 
  • Usædvanlige vredesudbrud eller uligevægt. 
  • Tiltagende tendens til at låne penge af forældre eller venner. 
  • Barnets/den unges ejendele forsvinder/ sælges, uden at det kan forklares.
  • Barnet/den unge er hemmelighedsfuld omkring sin færden og sine ejendele.
  • Samvær med nye venner, som I sjældent ser noget til, og som jeres barn aldrig har snakket med jer om.
  • I finder stoffer, remedier eller efterladenskaber, der har været anvendt til stofindtagelse.
  • Barnet/den unge er oftere psykisk nedtrykt.
  • Barnet/den unge er usædvanlig træt eller "brugt".
  • Barnet/den unge har svært ved at sove/falde til ro.

 

Se den unge som et helt menneske

 

Opmærksomhed på den unges hele situation og humør den bedste måde at få en fornemmelse for om og hvordan rusmidler spiller ind i den unges liv.

 

Roeren Arne Nielsson har sammen med to skolelærere skrevet bogen 'Teenagere skal coaches ikke opdrages'.

 

Her beskriver de 5 almindelige tegn på at være teenager:

 

Han/ hun sover meget
Han/hun har stor/ skiftende appetit
Han hun bliver meget diskussionsivrig og gør oprør mod autoriteter
Han hun bliver meget opmærksom på sin krop og sin rolle blandt vennerne
Han/hun har hidtil ukendte humørsvingninger
 

Humørsvingninger, omskifteligt søvnbehov osv. er helt almindeligt for teenagere.

 

Det kan derfor være svært for os som voksne, uden indgående kendskab til den enkelte unge, at konkludere, at der skulle være problemer med rusmidler ud fra tegn der må siges at være kendetegnende for en hel aldersgruppe.

 

Det er mindre vigtigt at forsøge at finde tegn på misbrug - mere vigtigt at skabe mulighed for en tillidsfuld dialog med den unge.

 

Forsøger vi at konkludere på baggrund af lidt tvivlsomme tegn og signaler, risikerer vi fuldstændig at miste kontakten med den unge.

 

Mister vi kontakten mister vi også muligheden for at hjælpe. I stedet må vi stille nysgerrige og respektfulde spørgsmål, der tager udgangspunkt i den unges generelle situation.  

 

 

Læs mere af rusmiddelguiden

 

facts_om_rusmidler

Om hash, amfetamin, ecstasy, alkohol og andre rusmidler.

Læs mere

Kontaktinformation



Anonym Telefon:

82 56 23 00


E-mail kontakt


Adresse:

Studiestræde 47

1455 Kbh K.


Rådgivningen er åben:

Tirsdage

12 - 19

Onsdage

12 - 16

Torsdage

12 - 19