![]() |
U-turns daggrupper
Hvem kan deltage?
Daggrupperne er et gratis tilbud for dig mellem 15 og 18 år, der bor i Københavns Kommune. Du har et forbrug af rusmidler, som du gerne vil gøre noget ved. Du er ikke i gang med skole eller arbejde i dagtimerne. Og du vil gerne i gang med noget.
Hvad laver vi?
I daggruppen har du et fast skema. På skemaet er der blandt andet fysisk træning, undervisning, gruppesamtaler og besøg på uddannelsessteder. Du har en fast kontaktperson, som du har individuelle samtaler med. Dagen starter med morgenmad kl. 9.00 og slutter kl. 15.00. Du får også frokost i U-turn. I daggruppen er der omkring 7 unge.
Hvordan kommer man i daggruppe?
Du kan ringe til U-turns rådgivning og tale med en. I aftaler at mødes en dag på U-turn, hvor du kan fortælle lidt om dig selv og vi kan fortælle om U-turn og daggruppen.
Du behøver ikke at sige dit navn, når du taler med en i rådgivningen, hvis du ikke har lyst.
Men hvis du skal starte i daggruppe skal du indskrives med navn, adresse og så videre. Både dine forældre og din sagsbehandler skal godkende, at du starter i daggruppen.
Hdent en folder om U-turns daggrupper her.
Det siger de unge selv om daggrupperne
"Her giver de ikke slip. Her får man lov til at nyde sejren"
"Du er okay, lige som alle andre. Du skal bare hjælpes på vej. Det hjalp meget. Man bliver bedre til at hjælpe sig selv"
"Jeg er blevet afvist mange andre steder, fordi jeg er for svær. Ja mange af os har været steder, hvor de har sagt: "Du er sgu for besværlig". Det siger de ikke her. Her giver de ikke slip."
"Jeg er sikker på, at hvis det havde været et andet sted, så var jeg blevet smidt hjem. med det samme. Her får man en kop kaffe og så får man at vide, at man er okay."
"Det var fedt at komme ud og træne og bruge min krop, for det havde jeg gjort meget, da jeg var yngre."
"De vidste godt, at hvis de havde sagt, at vi skulle sidde stille i halvanden time, så havde de mistet os alle sammen. Men det var faktisk også det, jeg blev overrasket over at se: At de var i stand til at gøre sådan, at jeg fik noget ud af undervisningen."
"Der er ikke noget tvang, det er frivilligt at man kommer her." |