Høj på kondivand ...og et liv uden hash og stoffer

"Jeg føler mig helt høj og det værste er, at det eneste jeg har taget er nogle smøger og et glas kondivand", jubler Nanna på 18 år.

Hun har gjort sig mange erfaringer med hash og stoffer. Men nu er hun kommet videre med sit liv. Sammen med Iben og Tanja arbejder Nanna frivilligt for U-turn. De fortæller nu andre unge om deres erfaringer.

I dag skal de møde gymnasieeleverne Martine og Emilie fra Rysensteens Gymnasium, der skal interviewe dem om deres vej væk fra hash og stoffer.

Nanna, Iben og Tanja har alle gået i U-turn og kan nu kalde sig ambassadører. U-turn har nemlig oprettet et ambassadørkorps af unge, der videregiver deres erfaringer om livet med det store forbrug af rusmidler og deres vej til noget bedre.

"Jeg begyndte at ryge hash, da jeg var 13", fortæller Nanna. "Det gjorde vi faktisk også", fortæller de to andre, der i dag er 18 og 19 år gamle. Tanja siger: "Jeg holdt op for at finde ud af mig selv."

Hash gav mig ro

Nanna, der næsten er stoppet med at ryge hash, har haft mange dårlige oplevelser med hashen.

Alligevel synes hun, at der bliver hetzet for meget mod hash. Den har også givet hende meget:

"Man bliver ikke aggressiv af hash som med alkohol. De andre stoffer har ikke givet mig så meget som hashen. De har aldrig givet mig den ro og den tilfredshed."

Den sejeste i verden med lavt selvværd

Ambassadørerne fra U-turn skænker Coca Cola og kondivand op i glassene og snakker livligt videre.

Tanja har andre oplevelser med rusmidler end de andre to:

"Da jeg tog min første bane coke, var det bare det fedeste, jeg havde prøvet. Men til sidst blev det nødvendigt for at kunne gå i skole.

Når jeg tog coke, følte jeg mig som den sejeste i verden. Jeg havde et meget lavt selvværd", fortæller den 19-årige, som i dag går i U-turns aftengruppe.

Min ungdom er nu 

Tanja har samtidig haft et stort forbrug af hash. Det hjalp heller ikke på hendes selvværd:

"Hvis jeg ikke røg, havde jeg det som om min hjerne løb ud gennem ørerne på mig. Jeg blev opfarende og hidsig, hvis jeg ikke havde røget.

Hashen gjorde mig også bange for at møde andre. Jeg er bange for, at når jeg er 25 år, ser jeg tilbage på et stort tomt hul.

Det er nu, jeg skal gøre noget - nu har jeg stadig noget ungdom tilbage."

Iben nikker og tilføjer alvorligt:

"Jeg vil stoppe med at ryge hash, fordi jeg har mistet for mange mennesker. Folk gør tit hash til et mindre problem end det er.

Jeg kan huske dengang, jeg besvimede på Christiania og folk ringede efter en ambulance."

Alt det fucked up jeg har gjort

Nanna lyser pludselig op:

"Det er vildt fedt at være her og bidrage med alt det fucked up man har gjort".

Iben er enig. Hun fortæller, at hun har sagt undskyld til sin mor for alle de gange, hun i desperation efter penge til hash har råbt af hende eller taget penge fra hende.

Tanja kender alt for godt det med at snyde dem, man elsker, når hashen fylder alt for meget i livet, Hun fortæller om indkøb, hvor hun ikke købte alt på indkøbslisten, så hun kunne gemme en halvtredser til hash.

Og mad kommer, ifølge Tanja, altid i sidste række. Det er hashen, der kommer først:

"Jeg har prøvet at besvime i en bus - simpelthen fordi jeg havde glemt at spise noget mad alt for længe."

Noget går lige pludselig op for Nanna:

"Maden røg først - det har jeg sgu egentligt ikke rigtig tænkt på, før du siger det.

Det næste, der røg, var det tøj, jeg skulle have købt for mine tøjpenge. Jeg sagde til min mor, at jeg havde købt dyre designerbukser.

I virkeligheden var det noget billigt lort og en masse hash."

Ambassadører der vil frem

Martine og Emilie skal videre. De har i en time og et kvarter siddet opslugt af de fortællelystne ambassadørers barske fortællinger.

De er allerede blevet et kvarter længere, end de havde aftalt. Og Nanna, Iben og Tanja kunne tilsyneladende have snakket hele natten.

Men i morgen er det torsdag. Nanna skal op i morgen tidlig og passe sin uddannelse. Iben skal passe sit arbejde og Tanja skal lige efter interviewet med en veninde ud og se på en ny lejlighed.